Smykker til den store dag

Midt i bryllupsforberedelserne ville det være praktisk at have sin egen stylist til at hjælpe med alle de svære valg, når det gælder den store dag. Anja Camilla Alajdi, stylist og partner i Dulong Fine Jewelry, svarer her på nogle af de spørgsmål, der kan holde kommende brude vågne om natten.

Frisuren

Det allermest vigtige er, at man går efter klædelighed og ikke efter, hvad der er moderne. Den dag behøver man ikke være trendsætter eller grænsesøgende. Bed din frisør om at være helt ærlig i forhold til, hvad der klæder dig som person.

Frisøren skal også tage højde for de smykker, som du skal have på. Ørestikker ses slet ikke, hvis man har løst hår, og et halssmykke kommer mere til sin ret, hvis man har håret sat op.

Bryllupsfotografierne

Fotografen skal være en person, som formår at fange essensen af jer som par. Sørg for at få talt sammen, også inden I møder fotografen. Hvad vil I gerne vise jeres familie og venner om jer som par? Har I lyst til at blive fotograferet ude i naturen? Mens I laver sjov med hinanden eller mere højtideligt foran kirken?

Lad fotografen være til stede så meget som muligt, så han eller hun også kan fange de små fortrolige øjeblikke mellem jer.

Smykkerne

Jeg synes jo, at smykker bør have sin plads på budgettet. De betyder dels meget for brudens udseende på selve dagen og dels er det et indkøb, som man kan bruge igen og igen.

Et rigtig godt brudesmykke er Kharisma øreringe med perlevedhæng. Efter brylluppet kan man bruge øreringene til hverdag og så ellers sætte perlerne på igen, når man skal noget festligt. Perlevedhænget kan også bruges i en kæde om halsen, så man har mange variationsmuligheder med det smykke.

Efter brylluppet

Vi kvinder har det jo med gerne at ville retfærdiggøre vores shopping. Så masser af kvinder kan godt finde på at argumentere for, at brudekjolen blev lidt dyrere ved at sige, at den skam kan bruges mange gange.

Det er bare så sjældent, at det bliver pænt at sy en brudekjole om. Jeg vil altid anbefale, at man pakker sin kjole pænt ned i syrefrit papir og så ellers nyder synet af den en gang imellem.

Nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder
Rabatkode::