Nye farver inspireret af naturen

Denne sæsons kollektion er inspireret af naturens levende farver: himlens klare blå farve og havets lokkende grønne nuancer. Med udgangspunkt i de to naturligt forekommende sten – Turkis og Vesuvian - har Dulong Fine Jewelry skabt klassiske, rå og glamourøse ringe, vedhæng og armbånd, som bærer klare referencer til naturens rene farver.

Ædelstenen Turkis er i årtusinder blevet betragtet som en hellig sten af mange kulturer, da dens klare og rene farve indbyder til ro og fjerner negativ energi. Den er derfor et symbol på lykke og selvtillid. Farven afhænger af øjet, der ser – men giver både associationer til himlen og havets farver – og er perfekt til sommerens mange sammenkomster.

Det samme er den mytiske ædelsten Vesuvian, som er opkaldt efter den italienske vulkan Vesuv, hvorfra mineralet blev fundet og beskrevet første gang. Stenen har en smuk støvet grøn farve, der både symboliserer det uperfekte og rolige. Både Turkis og Vesuvian signalerer ro og harmoni, balance og alsidighed. Kollektionen er i butikkerne fra 1. marts.

Se alle smykkerne

Nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder
Rabatkode::