Historien bag Dulong Fine Jewelry

Dulong Fine Jewelry har siden 2005 skabt kollektioner af øreringe, armbånd, ringe og halskæder af de fineste materialer, såsom 18 K guld, perler og diamanter.

Smykkefirmaet er startet i et unikt partnerskab mellem Marianne Dulong, juveler, og Anja Camilla Alajdi, designer og anerkendt stylist, og Dulong Fine Jewelry er i dag et af de mest eksklusive smykkemærker i Danmark med fokus på kompromisløs håndværk.

Anja Camilla Alajdi og Marianne Dulong deler en stor passion for tidløse smykker og har fra starten ønsket at skabe smykker til den moderne, selvstændige, mode- og kvalitetsbevidste kvinde. Balancen mellem smykkernes klassiske, rå og glamourøse karakter tiltaler den stilsikre kvinde, som gerne skiller sig ud fra mængden, og som ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller eksklusivitet.

Dulong Fine Jewelry sælges gennem egne butikker i København og Lyngby og gennem eksklusive forhandlere i Danmark.

Alsidige kollektioner, personligt udtryk

Smykkeuniverset hos Dulong Fine Jewelry består af en række kollektioner, med hver deres karakteristika, men med en fælles identitet, som får smykkerne til at komplimentere hinanden på kryds og tværs. Kollektionerne består af en række smykker til den moderne, selvstændige, mode- og kvalitetsbevidste kvinde.

Designerne er passionerede omkring individuel pasform, hvilket betyder at de fleste smykker kan fås i flere størrelser og i fem forskellige materialer; guld, hvidguld, pink guld, sølv og oxideret sølv. Derudover kan man skabe et personligt look ved at tilføre vedhæng fra kollektionerne.

 Se alle kollektionerne

Design til generation efter generation

Det er vores vision at designe smykker, der kan gå i arv til den næste generation; tidløse kollektioner der er klassiske, rå og glamourøse. Vores kollektioner er skabt til at lade den enkelte kvinde udtrykke sin personlige stil ved at sammensætte smykkerne på kryds og tværs på nye, originale måder. Guldets og sølvets signaturfarver løber som en glødende, rød tråd gennem alle vores designs, så man kan tage smykker fra flere forskellige kollektioner på og stadig bære et sammenhængende, men helt unikt, udtryk.

Kompromisløst håndværk

Dulong Fine Jewelry tilbyder klassiske, rå og glamourøse smykker af udsøgt kvalitet. Dedikerede guldsmede arbejder side om side om at skabe hvert eneste smykke i hånden og ikke en eneste detalje er overladt til tilfældigheder. Guldsmedene underlægger sig selv de højeste standarder for den håndværksmæssige kvalitet og kompromisløse håndværk.

Ædle materialer

Når et nyt smykke fra Dulong Fine Jewelry bliver præsenteret for første gang, har det allerede levet et spændende liv. Der er gået uger og måneder med at omdanne inspiration fra det skandinaviske lys, de rå landskaber og det glamourøse byliv til enestående designs. Perler, diamanter og ædelsten er blevet udvalgt én efter én fra de bedste destinationer i verden, og guld og sølv har fået Dulong Fine Jewelrys signaturfarver.

 Læs mere

Royale rubiner

2010 markerede begyndelsen på det mest omfattende, danske smykkeprojekt i dette århundrede. Det formidable og historiske rubinsæt, som tilhører HKH Kronprinsesse Mary, blev betroet til Anja Camilla Alajdi, Marianne Dulong og de to førende guldsmede på Marianne Dulong værkstedet. Over de næste to år restaurerede og tilpassede de rubinsættet med blide hænder og stor respekt. Processen og det endelige resultat er blevet dokumenteret i detaljer i bogen Eventyrlige Rubiner, som udkom i 2012.

Det er ikke første gang Marianne Dulong er blevet inviteret til at arbejde med smykker for Kongefamilien. De uovertrufne øreringe med South Sea perler og diamanter, som Kronprinsessen bar ved sit bryllup i 2004, blev ligeledes til i et samarbejde mellem HKH Kronprinsesse Mary og Marianne Dulong.

 Læs mere

Butikker og åbningstider

Vi er utrolig stolte af vores to flagship stores beliggende i Danmark. Indretningen af butikkerne er en unik kombination af nordisk design og råt.

KØBENHAVN

Silkegade 5 · 1113 København K
T +45 3373 1240 · silkegade@dulongfinejewelry.com

Åbningstider:
Man-tor 10.00-18.00 · Fredag 10.00-19.00
Lørdag 10.00-16.00

LYNGBY

Lyngby Storcenter 1, st. 50 · 2800 Kgs. Lyngby
T +45 3316 1240 · lyngby@dulongfinejewelry.com

Åbningstider:
Man-fre 10.00-19.00
Lørdag 10.00-17.00 · Søndag 10.00-17.00

Dulong Fine Jewelry sælges også gennem eksklusive forhandlere i Danmark

 Find forhandler
 

Nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder
Rabatkode::