WERDEN SIE TEIL UNSERES UNIVERSUMS

F&E; News, Inspiration, Einladungen zu Veranstaltungen, Wettbewerben und skønne Angebote.
Jeder MÅned tr wir werden für eine Dulong Geschenkkarte p unter jeder, der unseren Newsletter erhält, verkauft.

Dulong går mod strømmen og åbner ny flagship store med smykker, kunst og ”Danish hygge”

Den fysiske butik får stadig mere konkurrence fra nethandel, men hos Dulong har man under Corona-krisen brugt tiden til at redefinere sit koncept.

”Vi oplever, at kunderne gerne vil have den unikke oplevelse, det er at få kyndig vejledning i vores butikker både i forhold til materialevalg, design, farver og pasform. Det er jo netop først, når du får et smykke i hænderne, at du mærker kvaliteten af det smukke håndværk og design, ” siger Marianne Dulong.

Dulong har derfor redefineret rammen for den traditionelle smykkebutik med sin nye flagship store i Ny Østergade 10. I Dulongs ånd vil der blive afholdt events og små kunstudstillinger, så besøgende kan opleve Dulongs smykker i en varm atmosfære af ”Danish hygge”.

Butikken åbner d. 12. november, og arkitekterne Norm Architects Copenhagen står bag indretningen.

”Med inspiration fra kunstatelierer fra det forrige århundredes store modernistiske kunstnere som Picasso, og Matisse - hvor hjemlighed, udstilling af værker og kunstnerisk produktion smeltede sammen i en varm og kreativ atmosfære, har vi skabt en naturlig og imødekommende Dulong flagship store i det indre København,” forklarer arkitekt & partner, Jonas Bjerre-Poulsen.

En eksklusiv, gennemtænkt butik

Hver centimeter af den nye Dulong-butik er nøje gennemtænkt.

”Som det gør sig gældende med eksklusive smykker, er butikken skabt i udsøgte materialer –gyldne trægulve, elfenbensfarvede vægge og karamel-farvet ruskind. Alle de lyse, bløde overflader i rummet er kontrasteret af mørke raffinerede detaljer i bruneret messing, glas og særligt designede møbler i valnøddetræ,” siger arkitekt & partner, Jonas Bjerre-Poulsen

Butikkens indretning er eksklusiv og underspillet. Langs bagvæggen i butikken er der skabt en kolonnade med inspiration fra den nyklassicistiske arkitektur i København, hvor nicher mellem søjlerne indeholder små podier til udstilling af smykker og kunst.

”For Dulong har det altid været vigtigt, at vores kunder føler sig velkomne, når de besøger os, derfor er omgivelserne, lyset og en varm atmosfære af stor betydning for os. Nu får vi et univers, som vil byde på skiftende udstillinger, kreativitet og sociale events – og vi glæder os meget til at dele det med både nye og eksisterende kunder,” slutter Marianne Dulong.  

Adressen på den nye Dulong-butik er Ny Østergade 10 i det indre København.

Kontakt Dulong for flere informationer om den nye butik:
CEO Lise Kalland.
M: +45 2085 1938
E: lise@dulongfinejewelry.com