26. OKTOBER 2017

ELLE X DULONG FINE JEWELRY

ELLE Danmark redaktionens Fashion Director, Josephine Aarkrogh, og Stylist Director, Mie Juel, har sammen med smykkedesignerne Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi skabt et nyt take på Dulong Fine Jewelry’s kendte ’Piccolo’-armbånd og et øreringsvedhæng.

De elegante Piccolo ELLE ltd. Edition smykker kommer i 18 k guld eller sterlingsølv, og den smukke vedhæng kommer med koral, og det fine armbånd kommer med en koral, en akvamarin og en rosakvarts.

Kom bagom smykkernes tilbliven her og se smykkerne

15. SEPTEMBER 2017

LUNA RING OG ØRESTIKKER

Dette efterår drysser vi funklende farverigt stjernestøv over vores velkendte Luna kollektion med tilføjelsen af to nye designs, der er inspireret af universets funklende og gådefulde galakser og planeter.

Tilføjelserne til kollektionen består af ring og ørestikker i 18 K guld prydet med brillanter i forskellige farver og størrelser, der skødesløst er drysset over Luna kollektionens karakteristiske fløjlsbløde overflade. De farvede brillanter er sammensat i en fortryllende farvepalet, der giver associationer til universets mange galakser og planeter. Både ring og ørestikker er glamourøse og iøjnefaldende smykker, der vil skabe opmærksomhed til enhver kvinde der bærer dem.

15. SEPTEMBER 2017

NY FUTURE RING OG ARMRING

Den unikke Future kollektion udvides dette efterår med nye versioner af både ring og armring. Future ringen fås nu med den skønne mørke ædelsten røgkvarts, hvis røgede farve komplementerer ringens guldfarve. Røgkvartsen har en særlig glansfuldhed og indbydende klar farve med brunlige nuancer og levende undertoner fra stenens naturlige mønstrer, der gør ringen energisk og nærmest levende at se på. Foruden ringen tilføjes også en ny version af den skulpturelle Future armring, som nu fås med brillanter placeret i et symmetrisk mønster langs armringens forskudte åbning – klassisk, råt og glamourøst!

15. SEPTEMBER 2017

DELPHIS VEDHÆNG TIL HALSKÆDE

Som perlen over i’et fuldender vi nu vores Delphis kollektion med tilføjelsen af et smukt og elegant perlevedhæng, der kan bruges som vedhæng i en halskæde.

Vedhænget fås i 18 K guld eller sølv i kombination med enten den feminine ferskvandsperle eller den elegante Tahitperle, der skaber et sofistikeret og eksklusivt udtryk med sin mørke, grå-gyldne farve. Perlen er sat på en fin stilk dekoreret med Delphis kollektionens kendetegn: små, skinnende dråber i forskellige størrelser, der som elegante regndråber løber i et asymmetrisk mønster langs stilken. Mønsteret giver et særligt spil til perlen og skaber et eksklusivt, råt og klassisk udtryk. 

15. SEPTEMBER 2017

CURVE RINGE

Curve ringen er vores fortolkning af den klassiske alliancering, der på mange måder bryder med de traditionelle konventioner, men samtidig er tilpas klassisk til at blive båret resten af livet. Hvert enkelt ring er skabt i hånden og er dermed et unikasmykke i sig selv med hver sine strukturer og mønstrer, der kun bliver smukkere med tiden – ligesom kærligheden mellem to elskende, der blot vokser sig større som tiden går. Ringen kommer med vores karakteristiske håndfilede ringskinne, som skaber en rå kontrast til de tolv glamourøse brillanter, i alt 0,10 ct.

Nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder
Rabatkode::