Ædelstens hårdhed og holdbarhed

Mohs skala er den metode, man benytter til at vurdere en ædelstens hårdhed med.

Skalaen blev opfundet i 1812 af den tyske mineralog Friedrich Mohs. Og er en relativ hårdhedsskala. Det vil sige, at en sten med hårdhed 7 kan ridse i en sten med hårdhed 6 uden selv at få mærker. Mohs skala siger dog ikke noget om den reelle hårdhed af et materiale, hvorfor vi også har sat en sammenlignende skala ind af Knoops. Det er fx tydeligt her at se, at diamanten er betydeligt hårdere end nogen anden ædelsten i verden.

Guld, sølv og platin er alle forholdsvis bløde materialer med en Mohs vurdering mellem 2 og 4. Ædelstene ligger typisk i den hårde ende – med diamanten som det hårdest kendte materiale. Du kan læse mere om diamanten i vores Diamantguide.

De mest holdbare ædelsten er også de ædleste og kostbareste, netop fordi de har kunnet holde til at nedarves i generationer.

Smykker er smukke små mesterværker, og naturligvis ønsker du at passe godt dem. , Derfor vil vi i denne guide forsøge at forklare hvorfor selv de mest holdbare ædelsten også kan være skrøbelige på forskellige måder, og hvad du skal passe på.

HÅRDHED

Du ved sikkert allerede, at diamanten er den hårdeste ædelsten, men diamanten er også det hårdeste naturlige materiale i verden af alle.

Det hårdhedsbegreb man almindeligvis bruger i smykkernes og ædelstenenes verden, fortæller om stenenes evne til at modstå ridser. Mohs skala ovenfor er altså en relativ skala som fortæller hvor hårde stenene er i forhold til hinanden.

Dog siger denne skala ikke så meget om den reelle hårdhed og derfor er to slags hårdhedsskalaer sat op i forhold til hinanden nedenfor, hvor man kan se hvor meget hårdere diamanten er end alle de andre sten.

Ædelstens hårdhed er dog ikke det eneste, man må forholde sig til, hvis man vil forstå, hvad ens nyerhvervede smykke med ædelsten kan holde til. Du har måske hørt om eller prøvet, at din diamant gik i stykker eller fik slået en flig af sig?

Man kan undre sig over hvordan det kan ske, når nu diamanten er verdens hårdeste materiale, men det er fordi diamanten også er sprød. Derfor må man stadig passe på -selv sin diamantring- og helst ikke tabe den på badeværelsesgulvet.

FASTHED– sprød eller sej

De fleste ædelsten er at betragte som sprøde, dog er der forskel og undtagelser.

Man siger, at slår man med en hammer på en diamant så splintrer den i mange stykker, slår man på en kvarts går den i to stykker, men slår man med en hammer på en jadesten, så ringer den som en klokke. Jade har kun hårdhed 6 og ville sagtens kunne blive ridset af en kvarts, men dens krystalstruktur er sammenligneligt med en filtsko lavet af uldhår. Den er derfor et utroligt sejt materiale. Andre sten med fasthed er krysopras i calcedonfamilien.

ÆDELSTENS-STABILITET

Hvor god er din ædelsten til at modstå kemikalier eller lys og ændringer i varme og fugt?

Varmechok: Følgende sten har det særlig svært med varmechok:  I Diamant, Opal og Tanzanit kan der opstå adskillige frakturer og stenen kan miste sin klarhed

Fugtighed: Opalen kan tørre ud og begynde at krakelere, hvis den ligger længe i et tørt pengeskab. Omvendt kan rav og malakit tage skade hvis de ligger forlænge i vand.

Lys og varme: Nogle sten, som ametyst, citrin og topaz kan blege ved længere tids udsættelse for sollys. Også de organiske ædelsten som rav, perler og koral kan tage skade.

Kemi: Kemikalier, parfume og make-up og nogle rengøringsmidler som klorin kan misfarve eller på andre måder skade nogle ædelsten. Dette gælder især perler, turkis og koral. Guld kan tage skade af ammoniak.