BLIV EN DEL AF VORES UNIVERS

Få nyheder, inspiration, invitationer til events, konkurrencer og skønne tilbud.
Hver måned trækker vi lod om et Dulong-gavekort på 500 kroner blandt alle, der modtager vores nyhedsbrev.

Den store

Kharismaguide

De originale Kharisma-øreringe er skabt af Dulong Fine Jewelry. Kharisma-øreringene blev lanceret i 2005 og blev omgående et eftertragtet smykke på grund af sit eksklusive, innovative design.

Den smukke kurve i Kharisma-øreringene er ikonisk i sin enkelhed og har håndfilede overflader. Designet er markant og feminint på samme tid, og de mange forskellige vedhæng giver mulighed for at ændre looket hurtigt og enkelt.

Kharisma øreringe har desuden den helt særlige egenskab, at de nemt kan kombineres med forskellige vedhæng. På den måde kan øreringene bæres stilrent alene eller med et vedhæng efter humør, outfit og lejlighed.

Verden er i evig udvikling, og det er Dulong også. Derfor skabes der løbende nye versioner af Kharisma samt vedhæng til Kharisma øreringene.

Kharisma øreringe

Hvilke størrelser Kharisma øreringe findes der?

Kharisma øreringe findes i fire størrelser: Lille, mellem, stor og mega.

Det har altid været Dulongs mission at skabe smykker, der flatterer og komplimenterer den enkelte kvinde - og de fire forskellige størrelser gør det muligt at finde den størrelse, der er helt rigtig til dig og lejligheden.

Den mindste størrelse er diskret og flatterende - den største iøjnefaldende og markant. Den mest populære størrelse er mellem.

Modellen her er iført et par Kharisma øreringe i størrelse stor.

Kharisma øreringe i guld 18K. Stor

Kharisma øreringe

I hvilke materialer kan man få Kharisma øreringe?

Dulongs Kharisma øreringe findes i fire forskellige ædle materialer: Guld 18K, hvidguld 18K, sølv og oxideret sølv.

Hos Dulong er guld ikke "bare" guld. Sølv er heller ikke "bare" sølv. Guldsmedene på Dulongs værksted har derfor nøje udvalgt farvetonen på de udsøgte ædle materialer, der bruges til at skabe Kharisma øreringe med.

Den smukke tone i guldet og hvidguldet er baseret på en hemmelig opskrift, der er blevet til efter mange timers eksperimentering og forsøg på at ramme den perfekte varme guldnuance, der funkler smukkest og giver huden et varmt skær.

Sølvtonen er klar med en varm tone, der er fortryllende smuk. Tonen i den oxiderede sølv version er matsort og hypnotisk.

Kharisma øreringe i sølv. Størrelse mega.

Kharisma øreringe

Er det ægte Kharisma øreringe?

Mange har forsøgt at kopiere Dulongs ikoniske øreringe. Du kan dog ret nemt se forskel på kvaliteten og designet.

Et par originale Kharisma øreringe er kendetegnet ved den håndfilede struktur, der skaber en rå kontrast til de udsøgte, glamourøse smykker. Øreringe, der er blanke, er altså ikke fra Dulong. Ved Kharisma øreringe placeres øreflippen desuden inde i øreringen, så hvis øreringen sidder på forsiden eller bagsiden af øret, er det ikke ægte Kharisma øreringe. Endelig er Dulongs Kharisma øreringe små håndlavede mesterværker. De har en helt anden finish og kvalitet end masse producerede smykker.

De mest populære Kharisma øreringe er størrelse mellem. Her vist i guld 18 K.

Kharisma øreringe med diamanter

Kharisma øreringe med diamanter

Kharisma øreringe fås med diamanter i alle fire størrelser og materialer. Diamanterne i Kharisma øreringene er såkaldte brillanter, En brillant er en diamant slebet med et "Brilliant Cut", som er den slibning, der skaber den største indre ild og glans i en diamant. Læs mere om diamanter i vores Diamantguide.

Diamanterne er placeret langs Kharisma øreringenes ikoniske bue, og understreger dermed øreringenes vidunderlige formsprog. Samtidig afgiver diamanterne små raffinerede lysglimt, der understreger dine bevægelser.

Se Kharisma med diamanter her.