Håndlavet i hjertet af København
Kombinationen af klassiske materialer og en mere eksperimenterende æstetik afspejler en moderne, men samtidig tidløs tilgang til smykkedesign, hvor det enkelte smykke fremhæver både bærerens personlighed og naturlige skønhed.
Fælles for alle Dulong smykker er, at de er fremstillet med tid, omhyggelighed og øje for mindste detalje. Hver enkelt et kunstværk. Fra udviklingen af speciallavet låsemekanismer til innovative formgivninger af ædle metaller, alle processer i fremstillingen af Dulongs håndlavede smykker foregår med yderste præcision til at holde i generationer.
Kvalitet, omhu og godt håndværk er grundstenene i Dulong. Tre ord, der ikke kun gør sig gældende i vores atelier, men også i måden hvorpå vi arbejder på tværs i hele virksomheden som en samlet Dulong-familie.