Gemte farver i bevægelse

I sommerens lys træder farver frem og bliver dybere. De vækkes til live og skaber en følelse af varme og nærvær. Den nye SS26 kollektion er skabt omkring ædelsten i farver. Ikke blot som sjældne smykkesten, men som en sanselig og nærværende tilstedeværelse.

Stenene er samlet af Marianne Dulong gennem det seneste årti, udvalgt og gemt til det helt rette øjeblik.

I Dulongs særlige kompositioner balanceres farvernes intensitet til præcision. Guldet skaber form og ro og lader materialer og håndværk eksistere side om side i en stille spænding.

“Denne kollektion handler om at skabe sit eget personlige udtryk. At bære lyset med sig hver dag gennem sjældne ædelsten, helt tæt på kroppen.”

Marianne Dulong

Introducerer Vega Pacific Ring

Vega Pacific Ring er skabt til at forstærke dit personlige udtryk. Ringens signaturbørstede overflade i 18K guld, der er inspireret af sandbankers bløde landskab, giver hver ædelsten plads til at udfolde sin farve og dybde. Fra akvamarinens klare lys til månestenens diskrete skær og rutilkvartsens gyldne struktur fremhæver ringens organiske udformning hver stens individualitet.

Ringene er skabt til at indgå i en personlig sammensætning og kan let kombineres og stables med andre ringe - både fra din egen smykkesamling og på tværs af Dulongs kollektioner.

Funklende nyheder i Glory

Nye diamantsmykker introduceres i Glory kollektionen, hvor præcision, balance og en dyb forståelse for håndværket med guld og diamantfatning er afgørende.

Diamanterne er sat i 18K guld og arrangeret med stor omhu i cirkulære fatninger med fine forrivninger. En signaturteknik, der fremhæver stenenes glans og får hver diamant til at syne større i sin fatning.

Genfortolkninger i guld og diamanter

En række velkendte designs genfortolkes og nye tilføjelser introduceres i 18K guld, nu beriget med diamanter. Kendte silhuetter får en stærkere tilstedeværelse, samtidig med at de bevarer deres oprindelige karakter.